faq
1. Spørgsmål: Hvornår er det bedste tidspunkt at melde sig ind i en a-kasse?
Svar: Det bedste tidspunkt er uden tvivl: altid. For at være berettiget til dagpenge skal man have været i fuldtidsarbejde i mindst ét år inden arbejdsløshed. Du er med andre ord kun berettiget til dagpenge, hvis du på det tidspunkt du bliver arbejdsløs allerede er medlem af en a-kasse.
2. Spørgsmål: Hvad er jeg berettiget til i understøttelse, hvis jeg ikke er medlem af en a-kasse når jeg mister mit arbejde?
Svar: Så er du MÅSKE berettiget til kontanthjælp. Men husk at kommunen kan kræve at du understøtter dig selv indtil du er uden formue. Det vil sige at du først skal leve af hele din opsparing, sælge din bil og eventuelt optage nye lån i din bolig inden du kan få understøttelse. Hvis du er fuldtidsmedlem af en a-kasse får du til gengæld, i 2011, 16.579 kroner før skat i dagpenge om måneden – og det er uafhængigt af om du har anden formue.
3. Spørgsmål: Er der forskel på dagpengesatsen afhængig af hvilken a-kasse jeg er medlem af?
Svar: Nej, dagpengesatsen er bestemt af staten og uafhængig af a-kassen. Det vil sige at lige meget hvor meget du betaler i månedligt kontingent vil du være berettiget til de samme dagpenge.
4. Spørgsmål: Skal jeg være medlem af både en a-kasse og en fagforening for at være berettiget til dagpenge i tilfælde af arbejdsløshed?
Svar: Nej, du behøver ikke være medlem af en fagforening for at få dagpenge. Til gengæld skal du være medlem af en a-kasse for at være berettiget til dagpenge.
5. Spørgsmål: Er det svært at skifte a-kasse?
Svar: Det kan næsten ikke være lettere! Det eneste du skal gøre er at melde dig ind i den nye (forhåbentlig både billigere og bedre) a-kasse. De vil dernæst sørge for at du bliver meldt ud af den gamle a-kasse og at alle dine papirer bliver overflyttet.
6. Spørgsmål: Er a-kasse kontingentet fradragsberettiget?
Svar: Ja, a-kasserne indberetter til SKAT hvor meget du i årets løb har betalt i kontingent. Fradraget udgør ca. 34%.